Heste var ikke de eneste dyr, der klarede sig godt på heden. Bønderne og det at dyrke jorden har for længst taget over i hele landet, og de tager deres kvæg og deres får med ud i landskabet. Hedelandskabet har taget over der, hvor der før var sumpe og søer, og selv på heden bliver jorden dyrket, selvom den ikke er så fed, som den er andre steder i landet.

Tæt på gårdene er den vilde natur, hvor bønderne kan supplere gårdens produktion med vilde fugle, og fisk og skaldyr er også fortsat på menuen. Lyngen kan samtidig bruges til alt fra tagdække til brænde, og bønderne er kommet for at blive. Det er et hårdt og barskt liv på heden, men det er muligt at leve godt.

Flere kommer til

Der er plads til flere beboere, og de kommer til. Enten som tilflyttere eller i form af familieforøgelser. Spredte gårde bliver som i resten af landet samlet i bysamfund, hvor Skagen er en af dem.

Navnet går også rigtig langt tilbage i tid. Skagen betyder spids odde. Et meget sigende og passende navn, der oprindeligt var navnet for hele området og ikke kun for selve byen, som det er i dag. Stavemåden har dog ændret sig siden da, for tilbage i 1284, hvor det optræder første gang, kaldes det Skaffuen.

Som by tog det for alvor fart i 1413, mere præcist den 22. januar det år, hvor Erik af Pommern sikrer byen sine første købstadsrettigheder. Det var ikke grundet landbruget på heden, men fiskeriet, der medførte disse rettigheder. Fiskeri og saltning af fisk var det hverv, der blev dyrket i byen, og som Skagen i alle tider har været kendt for.

Sandet vandrer

Lykken for bønderne på odden varer dog ikke ved. Hvor der før var gårde, stalde og marker er der nu sand. I begyndelsen af 1700-tallet begynder sandet at vandre, og det trænger ind alle steder. Jorden kan ikke længere dyrkes som før. Bønderne selv har næppe kendt grunde, men i dag ved vi, at det skyldes træfældning, der har givet sandet magt til at vandre.

Det medfører, at bønderne må forlade områderne omkring Skagen. For aldrig at vende tilbage. Selvom sandet er under kontrol nu om dage, så er det smukke hedelandskab, vi kender i dag, de jorder, som bønderne dyrkede dengang. Den gode adgang til havet, den består, og det har haft den betydning, at fiskeriet bestod. De fleste vil også forbinde denne del af Vendsyssel med fiskeri og den dertilhørende industri.

En isoleret perle

Smukke omgivelser var der stadig. Det var det, der var med til at tiltrække rigtig mange kunstnere. Her kunne de arbejde i fred i de smukke omgivelser, og de fleste kender til Skagensmalerne og det særlige lys, der synes at være ved Danmarks spids.

Med kunstnerne kommer turisterne også til. Alle vil gerne have en bid af kunsten, og takket være dem, så er Skagen – med god grund – fortsat et yndet turistmål, især i sommerperioden, hvor det magiske lys kan opleves på egen hånd.