Historien om Skagen

Den første bygning i området fra det 12. århundrede var i Højen på halvøens vestside. Det tilhørte en hyrde, der også blev Skagens første fisker. I 1413 gav Erik af Pommeren Skagen status som markedsby med det resultat, at det for et tidspunkt blev Vendsyssels største samfund med op til 2.000 indbyggere.

I 1549 blev en grammatikskole åbnet, og et par år senere blev Skagens første fyr bygget. I 1568 blev omkring 350 fiskerbåde og handelsskibe ødelagt på grund af storme. Det førte til oversvømmelser, tab af liv og en masse ødelæggelser af husene i Skagen. Omkring 30 år efter de nævnte oversvømmelser døde endnu 22 i en oversvømmelse, og året efter blev 14 huse skyllet væk af vandet. Igen nogle år efter denne tragiske oversvømmelse, var der en sandstorm, der dækkede over 20 gårde i området. Man blev derfor nødt til at flytte lidt væk fra området og bygge nye gårde, da man kunne se, at sandet blev ved med at ophobe sig.

Skagens geografi

Skagen er Danmarks nordligste by, der ligger omkring 41 km nord for Frederikshavn, som ligger ca. 108 km nordøst for Aalborg. De ældste områder ligger langs sydkysten. Gamle Skagen, også kendt som Højen, ligger ved siden af Nordstrand på vestsiden. Vesterby og Østerby i Skagen er mest kendt for deres små fiske-hytter og smalle gader.

Skagen er også kendetegnet ved sine lave, gule huse med røde fliser på taget beliggende i strandområderne. Det vilde landskab blev stort set dannet af en alvorlig ørkendannelsesproces i det 18. og 19. århundrede. Problemer med at flytte klitter og ørkendannelser blev efterfølgende bragt under kontrol i begyndelsen af det 20. århundrede ved at etablere store plantager af græs, buske og gran.

At være omgivet af havet i tre forskellige retninger, har gjort Skagen til “Danmarks solskinsby”, hvor der i gennemsnit er 233 solskinsdage. Juli er den varmeste måned med flest solskinstimer, ca. 200 timer, som er mere end Borholm, “Solskinsøen”.

Skagens befolkning har stort set altid vokset og nået en højde på 14.000 mennesker i 1980, men har siden faldet markant og været helt nede på 650 ved sit laveste.

Den begravede kirke

Vandrende klitter har formet Skagen i flere århundreder. Virkningerne af det konstante skift af sand kan ses tydeligt ved Saint Lawrence Church, som nu kaldes Skagen Kirke. Man kender Skagen kirke som den begravede kirke. Den blev konstrueret i anden halvdel af det 14. århundrede. På det tidspunkt var kirken den største i regionen. Det var først i begyndelsen af 1600’erne, at sanddriften langsomt begyndte at angribe området omkring kirken og nåede faktisk til sidst kirken i det 18. århundrede. Hvis man skulle deltage i gudstjenester, var man tvunget til at grave vejen til kirken. Da det blev mere og mere umuligt, valgte man, at man ville forlade kirken. Den blev sidst brugt i 1795. I dag kan man kun se kirketårnet og ikke resten af kirken. Det var Danmarks Konge i 1795, der gav tilladelsen til, at man endelig kunne lukke kirken.

Man siger, at hverken mand eller Gud kunne redde den kirke, der oprindeligt var dedikeret til Saint Lawrence af Rom.