Der er mange ting, som Skagen er kendt for. Den har i over 500 år været en købstad, og så er det et af de få steder, hvor du kan stå og se et sted, hvor to have møder hinanden. Der er nemlig mulighed for at stå med en fod i Kattegat og en fod i Vesterhavet, men Skagen er meget mere end det, og turen ud på grenen med Sandormen.

Dukkede op af havet

Længe før byen, Skagen, så sin spæde begyndelse, så dukkede Skagens Odde, eller Grenen som den dagligt kaldes, op af havet. Der hvor de to have mødes aflejres sten og sand, der langsomt over tid har skabt den odde, som vi alle kender i dag.

Den er blandt de største af sin slags i verden, noget vi i Danmark sjældent kan prale med. Samtidig så aflejres der fortsat, og det betyder, at odden er evigt foranderlig og til stadighed vokser sig større og større for hvert år, der går. Denne unikke natur gør i sig selv området ved Skagen værd at besøge, og det er bestemt blandt de mest ikoniske naturområder, vi har her i landet.

Med heden som nabo

Skagen er ikke kun den smukke odde, men er samtidig jysk hede. Vild hede og klitter pryder hele området, og vinden fra vest har gennem tusinder af år sat sit helt eget særpræg på denne naturskønne plet. Du kan ikke komme uden om heden, og når du kommer dertil, vil du forstå, at det både skyldes dens umådelige skønhed, men samtidig at du skal krydse den, for at komme over på den anden side.

Her kan du frit vælge, hvordan du foretrækker at gøre det. En mountain bike, en hest, en bil eller dine to ben kan alle gøre dette for dig, men det fleste er nødt til at standse op, gå ned i tempo og bare nyde den rå og vilde natur.

Vi tager mod nord

Det ligger helt fast, at mennesker har bevæget sig herop under bronzealderen. Naturen har ændret sig, og de mange søer og sumpe er svundet ind. Det er ikke kun naturens dyr, der kan komme så langt mod nord i Jylland længere, og jægere og samlere begynder at kredse mod dette område. Der er masser af træer til brænde og hytter, der er fisk og skaldyr, og der er fugle i skoven. Langsomt, men sikkert, bevæger mennesket sig herop, og de er kommet for at blive.

Den første skagbo

Inden Skagen kom på landkortet, så var der beboelse. Der var også hyrden Thrond, som passede på hesteflokke. Vi kender hans navn, og fordi vi gør det, er han overgået i historien som den første Skagbo. Sikkert ikke en ære, han som hyrde havde forestillet sig, ville blive hans.

Hans arbejdsgiver var Thorkild Skarpæ, der havde tilladelse fra ingen anden end kongen på det tidspunkt, Erik Klipping, til at lade sine heste græsse på de arealer, der på dette tidspunkt var skudt op i dette område. En bliver hurtigt til flere, og bønderne slog sig ned i de smukke omgivelser for at dyrke jorden omkring dem.